31317583

Velkommen til MOOSArtwork
Guttermænd, Madammer og andet godtfolk...

NEXT
Overskrift 2
HUNDESTED HAVN:
Udstillingen Se Hundested og GØ
X porten 29.juni-6.juli 2026
AARHUS Ø:
Udstillingen Guttermænd og godtfolk
Tiny Window 24.25.26. juli 2026
DRAGØR:
MOOS+MIEMIETZ CPH
Dragør Havnegalleri
28. august-3. september 2026
Derudover er du altid velkommen til at kontakte mig for besøg i mit værksted og studio i Hvidovre 31317583
Følg mig gerne: MOOSARTWORK på Instagram og Facebook

MOOSArtwork
Jeg er skulpturmager og bygger guttermænd i fiberbeton, som efterfølgende males og patineres. Alle mine gutter er unika med hver deres udtryk, særpræg og navn. Gutterne er i bar figur, ofte med en brille eller rygende på en god cigar, og ind imellem med en sælskindshat på sned eller en seriøs punkerfritZ :)
Måske lader jeg en guttermand stå med et hvidt ansigt, stribede strømper eller guldfødder, og måske laver jeg et GuttermandsTAG på bryst eller sokkel....
Det er meget personligt for mig at lave mine guttermænd, jeg holder af hver og én og ingen guttermand forlader mit værksted uden at han er, lige nøjagtig, som jeg ønsker ham. Jeg er stolt og glad når mine gutter også rammer ind i beskuerens smag, og måske i den forbindelse flytter hjemmefra.
Anja Moos Wagner 2023





Gutterne i værkstedet
Er du interesseret i at se hvad jeg har af guttermænd til salg, så kontakt mig meget gerne for et værkstedsbesøg.
Ring på 31317583 eller skriv til mig på mail mooswagner@gmail.com

Hvor store er de guttermænd?
Jeg bygger gutterne i flere forskellige størrelser. Det er lige som jeg er i humør til. Da jeg synes det ser superfint ud at de står flere sammen, bygger jeg ofte på flere af gangen. Jeg forestiller mig at de taler om vind og vejr og måske nyder en god cigar. De mindste gutter er typisk 30-32-34 cm. Den højeste gut jeg har skabt er 186 cm. De store skulpturer bestræber jeg mig på at levere. De fleste af mine guttermænd kan stå ude i alt slags vind og vejr!

Guttermandsattest
Guttermanden er bygget i fiberbeton og overfladepatineret så hvis den kommer til skade, er den grå/hvid under overfladen. Den kan ikke tåle at blive tabt på gulvet eller vælte, skulle det ske så kontakt mig, -ingen af mine gutter skal stå og være ked af det med hul i hovedet.
Jeg har desuden gratis frisk-op service, så skulle gutten over tid trænge til et tjek af patinering, kontakter du mig blot.
Supervision
Jeg er foruden Moosartwork og guttermænd uddannet i supervision, vejledning og forandringsprocesser.
Kunstnerspire?
Spirer du som kunstner og ønsker at slå rødder? Har du brug for en coachende samtale om dig og dit virke, så kontakt mig på mail eller telefon. 450,- pr. 60 minutter
Forløb
Ved hjælp af en visuel oversigt hjælper jeg dig med at overskue dit kunstnerliv. Hvor er du lige nu? Hvor ønsker du at bevæge dig hen?
Har du brug for et forløb med samtaler og opgaver, så kontakt mig for et skræddersyet forløb, netop til dig og dit behov.
Projektmager
har du ideer, tanker ønsker til samarbejde med MOOSArtwork, så kontakt mig gerne 31317583 eller mooswagner@gmail.com
Foredrag/workshop
Fra hovedet ned i hænderne
Samtale-kommunikation og workshop om guttermænd, hvad er en guttermand, hvad vil det sige at være en guttermand? -kan en kvinde være en guttermand? En kreativ inddragende workshop for godtfolk.










